Færdige stænger

Stænger på lager

 

De fleste stænger bygger jeg i tæt samarbejde med kunden, som dermed får rige muligheder for at sætte sit eget præg på stangen.

 

Jeg prøver dog også at holde et lille lager af færdige stænger, så man kan få en i hånden her og nu. Det er typisk stænger, som jeg bygger efter mine egne ideer og når der er huller i kalenderen. Det sidste betyder, at jeg kan udnytte tiden mere effektivt, og derfor er prisen for disse færdige stænger lavere end på specialbyggerierne. Konkret beregner jeg som udgangspunkt, at arbejdslønnen for disse stænger er 600 kroner lavere end på specialbyg. Samtidig sælger vi dem uden stangrør, så der er op mod 1000 kroner at spare i forhold til en specialbygget stang med rør.

 

Modellerne nedenfor er, hvad der for tiden er på lager.Modellerne nedenfor er, hvad der for tiden er på lager.  

 

 

Affinity MX 696-4

Store skumfluer, tunge nymfer eller ikke for boldsomme natfluer? Denne fine stang i klasse 6 klarer det meste til åens havørredfiskeri. Den er bygget på CTS' Affinity MX-serie, hvis ikke for hurtige aktion passer helt perfekt til åens havørredfiskeri.

 

Prisen er 4.000 kroner inkl. stangpose. Vægt: 95 gram

 

Se flere billeder i galleriet

Affinity X 590-4

 

En meget fin let femmer til kysten. Bygget med de letteste komponenter. Klingen er grafitgrå med beviklinger af brændt orange med sølvpynt.

Western-håndtag. Sølvfarvet ABS-hjulholder med indlæg af aransas-burl.

 

Vægt: 77 gram

Pris: 3.800 kroner inkl. stangpose.

Bestil stangen per mail.

Se flere billeder her.

 

 

Affinity X 790-4

 

Stangen er bygget på en klinge, der ikke giver op - selv over for en hylende kuling, store fluer og lange kast under dyb vadning på kysten. Super med 16-17 gram. Klingen er gråsort. Håndtaget er full wells. Der er sorte beviklinger med et enkelt tørn sølv på samlinger og foran korken. Sort Struble U15HG hjulholder med fightbutt. To skydeøjer i str. 12 og 16.

 

Vægt: 107 gram.

Pris: 3.800 kroner inkl. stangpose. Bestil stang per mail.

ussingbech.dk / Stangbyggeren ved Claus Bech-Petersen

Bavnevang 15, 4180 Sorø - CVR: 34 26 53 80

Kontakt: mail@ussingbech.dk